19. ALM. SØNDAG D. 9. August A.D.MMXX.


1. læsning 1 Kong 19,9a. 11-13a

I de dage, da Elias kom til Guds bjeg Horeb gik han ind i en hule og overnattede. Da lød det: “Gå ud og stil dig på bjerget for Herrens ansigt, så vil Herren gå forbi.” Forud for Herren kom en voldsom og kraftig storm, der splintrede bjerge og knuste klipper, men Herren var ikke i stormen. Efter stormen kom et jordskælv, men Herren var ikke i jordskælvet. Efter jordskælvet kom en ild, men Herren var ikke i ilden. Efter ilden lød der en sagte susen. Da Elias hørte det, tilhyllede han sit ansigt med kappen, gik ud og stillede sig i hulens åbning.

Vekselsang Sl 85,9ab-10.11-12.13-14

R. Lad os se din godhed, Herre,
og giv os din frelse!

Nu vil jeg høre, hvad Gud siger,
Herren taler jo fred.
Hans frelse er dem nær, der frygter ham,
og herligheden skal bo i vort land.

Troskab og sandhed mødes,
retfærdighed og fred kysser hinanden.
Sandhed spirer frem af jorden,
retfærdighed ser ned fra himlen.

Ja, Herren giver lykke,
og vort land giver sin afgrøde.
Retfærdighed går foran ham,
og fred følger i hans spor.

2. læsning Rom 9,1-5

Brødre og søstre! Jeg taler sandt i Kristus, jeg lyver ikke, og min samvittighed kan i Helligånden bevidne, at jeg har en stor sorg, der altid piner mit hjerte. Jeg ville ønske, at jeg selv var forbandet og skilt fra Kristus, hvis det kunne hjælpe mine brødre og landsmænd. De er jo israelitter, de har førstefødselsretten og herligheden og pagterne og loven og tempeltjenesten og løfterne; de har fædrene, og fra dem er Kristus kommet som menneske – han, som er over alt og alle, Gud, være lovet til evig tid! Amen.

Akklamation til Evangeliet Jfr Sl 130,5

Halleluja!
Jeg venter på Herren,
min sjæl håber på hans ord.

Evangelium Matt 14, 22-33

Da alle i folkemængden var mætte nødte Jesus straks disciplene til at gå om bord i båden og tage i forvejen over til den anden bred, mens han selv sendte skarerne bort. Da han havde sendt skarerne bort, gik han ene op på bjerget for at bede. Og da det var blevet aften, var han alene dér. Båden var allerede mange stadier fra land og kæmpede med bølgerne, for vinden var imod. Men i den fjerde nattevagt kom han til dem, gående på søen. Da disciplene så ham gå på søen, blev de skrækslagne og sagde: “Det er et spøgelse,” og de skreg af frygt. Og straks talte Jesus til dem og sagde: “Vær frimodige, det er mig, frygt ikke!” Men Peter sagde til ham: “Herre, er det dig, så befal mig at komme ud til dig på vandet.” Han sagde: “Kom!” Peter trådte ud af båden og gik på vandet hen til Jesus. Men da han så den stærke storm, blev han bange, og han begyndte at synke og råbte: “Herre, frels mig!” Straks rakte Jesus hånden ud, greb fat i ham og sagde: “Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?” Da de kom op i båden, lagde vinden sig. Og mændene i båden kastede sig ned for ham og sagde: “Sandelig, du er Guds søn.”

18. ALM. SØNDAG

D. 2. august A.D.MMXX.


1. læsning Es 55,1-3

Så siger Herren: “Kom, alle I, der tørster, kom og få vand!
Kom, I, der ingen penge har!
Køb korn, og spis!
Kom og køb korn uden penge,
vin og mælk uden betaling!
Hvorfor betaler I penge for noget, der ikke er brød,
jeres løn for noget, der ikke mætter?
Hør dog på mig, så skal I spise godt
og svælge i fede retter.
Vend øret til mig, og kom,
hør på mig, så skal I leve!
Jeg vil slutte en evig pagt med jer,
opfylde de urokkelige løfter til David.

Vekselsang Sl 145,8-9.15-16.17-18

R. Du åbner din hånd, Herre, og mætter os.

Eller:

Halleluja!

Herren er nådig og barmhjertig,
sen til vrede og rig på troskab.
Herren er god mod alle,
hans barmhjertighed gælder alle hans skabninger.

Alles øjne er rettet mod dig,
og du giver dem deres føde i rette tid.
Du åbner din hånd
og mætter alle skabninger med det, de ønsker.

Herren er retfærdig på alle sine veje,
han er trofast i alle sine gerninger.
Herren er nær ved alle, der råber til ham,
alle der råber til ham i oprigtighed.

2. læsning Rom 8, 35. 37-39

Brødre og søstre! Hvem kan skille os fra Kristi kærlighed? Nød eller angst? Forfølgelse, sult eller nøgenhed? Fare eller sværd?

I alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os. For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.

Akklamation til Evangeliet Matt 4,4b

Halleluja!
Mennesket skal ikke leve af brød alene,
men af hvert ord, der udgår af Guds mund.

Evangelium Matt 14,13-21

Da Jesus hørte om Johannes Døberens død, drog han bort derfra i en båd til et øde sted for at være alene. Men skarerne opdagede det og fulgte efter ham til fods fra byerne. Og da han kom i land, så han en stor folkeskare, og han ynkedes over dem og helbredte dem, der var syge. Da det var blevet aften, kom hans disciple hen til ham og sagde: “Stedet her er øde, og det er allerede sent. Send skarerne bort, så de kan gå hen til landsbyerne og købe sig mad.” Men Jesus svarede dem: “De behøver ikke at gå. Giv I dem noget at spise!” De sagde til ham: “Vi har kun fem brød og to fisk her.” Han sagde: “Giv mig dem!” Og han lod folkeskarerne sætte sig i græsset, tog de fem brød og de to fisk, så op mod himlen og velsignede dem, brød brødene og gav disciplene dem, og de delte dem ud til skarerne. Og alle spiste og blev mætte, og de samlede de stykker sammen, som var tilovers, tolv kurve fulde. Der var omkring fem tusind mænd, som havde spist, foruden kvinder og børn.