3. SØNDAG I FASTEN – C, 24. marts 2019

1. læsning 2 Mos 3,1-8a. 13-15

Moses vogtede får for sin svigerfar Jetro, præsten i Midjan. Da han engang havde drevet fårene langt ud i ørkenen, kom han til Guds bjerg Horeb. Dér viste Herrens engel sig for ham i en flammende ild fra en tornebusk. Moses så, at busken stod i lys lue, men at den ikke blev fortæret af ilden, og han tænkte: “Jeg må hen og se nøjere på dette mærkelige syn! Hvorfor brænder busken ikke?” Men da Herren så, at han gik hen for at se det, råbte Gud til ham inde fra busken: “Moses! Moses!” Han svarede ja, og Gud sagde: “Du må ikke komme nærmere! Tag dine sandaler af, for det sted, du står på, er hellig jord.” Og han sagde: “Jeg er din faders Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud.” Da skjulte Moses sit ansigt, for han turde ikke se Gud.

Så sagde Herren: “Jeg har set mit folks lidelse i Egypten, og jeg har hørt deres klageskrig over slavefogederne. Jeg har lagt mig deres lidelser på sinde, og derfor er jeg kommet ned for at redde dem fra egypterne og føre dem op fra dette land til et godt og vidtstrakt land, et land der flyder med mælk og honning.

Moses sagde til Gud: “Når jeg kommer til israelitterne og siger til dem, at deres fædres Gud har sendt mig til dem, og de spørger mig, hvad hans navn er, hvad skal jeg så sige til dem?” Gud svarede Moses: “Jeg er den, jeg er!” Og han sagde: “Sådan skal du sige til israelitterne: Jeg Er har sendt mig til jer.”

Gud sagde videre til Moses: “Sådan skal du sige til israelitterne: Jahve, jeres fædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, har sendt mig til jer. Det er mit navn til evig tid, og sådan skal jeg kaldes i slægt efter slægt.

Vekselsang Sl 103,1-2.3-4.6-7.8 & 11

R. Herren er barmhjertig og nådig.

Min sjæl, pris Herren,
alt i mig skal prise hans hellige navn.
Min sjæl, pris Herren,
glem ikke hans velgerninger!

Han tilgiver al din skyld,
helbreder alle dine sygdomme.
Han udfrier dit liv fra graven,
han kroner dig med godhed og barmhjertighed.

Herren øver retfærdighed
og ret mod alle undertrykte.
Han kundgjorde Moses sine veje
og israelitterne sine gerninger.

Herren er barmhjertig og nådig,
sen til vrede og rig på troskab.
Så høj som himlen er over jorden,
så stor er hans nåde mod dem, der frygter ham.

2. læsning 1 Kor 10,1-6.10-12

Det skal I vide, brødre og søstre: Vel var vore fædre alle under skyen og gik alle gennem havet og blev alle døbt til Moses i skyen og i havet og spiste alle den samme åndelige mad og drak alle den samme åndelige drik – for de drak af en åndelig klippe, som fulgte med, og den klippe var Kristus – og alligevel fandt Gud ikke behag i ret mange af dem. De blev jo slået ned i ørkenen. Derved blev de advarende eksempler for os, for at vi ikke skal få lyst til det onde, sådan som de fik det.

Giv heller ikke ondt af jer, sådan som nogle af dem gjorde det, og de blev dræbt af dødsenglen. Alt dette skete med dem, for at de skulle være advarende eksempler, og det blev skrevet for at vejlede os, til hvem tidernes ende er nået. Derfor skal den, som tror, at han står, se til, at han ikke falder.

Akklamation til Evangeliet Matt 4,17

Ære være dig, Herre Jesus!
Omvend jer, siger Herren,
for Himmeriget er kommet nær!

Evangelium Luk 13,1-9

På den tid kom nogle og fortalte ham om de galilæere, hvis blod Pilatus havde blandet med blodet fra deres offerdyr. Og han sagde til dem: “Mener I, at de var større syndere end alle andre galilæere, siden det gik dem sådan? Nej, siger jeg, men hvis I ikke omvneder jer, skal I alle omkomme, ligesom de. Eller de atten, som tårnet i Siloa styrtede ned over og dræbte – mener I, at de var mere skyldige end alle andre i Jerusalem? Nej, siger jeg, men hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligesom de.”

Så fortalte han denne lignelse: “En mand havde et figentræ, som var plantet i hans vingård, og han kom og ledte efter frugt på det, men fandt ingen. Han sagde da til gartneren: I tre år er jeg nu kommet og har ledt efter frugt på dette figentræ uden at finde nogen. Hug det om! Hvorfor skal det stå og tage plads op til ingen nytte? Men han svarede: Herre, lad det stå et år til, så skal jeg få gravet omkring det og givet det gødning. Måske bærer det så frugt næste år. Hvis ikke, kan du hugge det om.”

Faste retræte, 23.marts 2019

Lørdag d. 23 marts holdes fastetiden-retræte for menigheden af P. Dominique .

Tag egen madpakke med.

Kl. 10	Oplæg: meditation over 1. del af Fader Vor
Kl. 11	Tilbedelse & skriftemål
Kl. 12	Frokost /madpakke
Kl. 13	Oplæg: meditation over 2. del af Fader Vor
Kl. 14	Korsvejs andagt
Kl. 15	Hellige Messe (lørdags, Vor Frue messe)

2. SØNDAG I FASTEN – C, 17.marts 2019

1. læsning Mos 15,5-12.17b-18

Nogen tid efter sejren over Kederlaomer og de konger, der fulgte ham, førte Herren Abram ud i det fri og sagde: “Se op mod himlen, og tæl stjernerne, hvis du kan.” Og han sagde: “Så mange skal dine efterkommere blive.” Abram troede Herren, og han regnede ham det til retfærdighed.
Han sagde til ham: “Jeg er Herren, som førte dig ud fra Ur i Kaldæa for at give dig dette land i eje.” Men han sagde: “Gud Herre, hvordan kan jeg vide, at jeg skal få det i eje?” Herren svarede: “Hent en treårig kvie, en treårig ged og en treårig vædder samt en turteldue og en dueunge.” Han hentede dem, og så skar han dem midt igennem og lagde halvdelene over for hinanden. Fuglene skar han dog ikke over. Der kom rovfugle og slog ned på de døde dyr, men Abram jog dem væk. Da solen var ved at gå ned, faldt Abram i en tung søvn, og et stort, rædselsfyldt mørke sænkede sig over ham.
Der kom en rygende ovn og en flammende fakkel til syne og bevæge­de sig frem mellem de overskårne dyr. Den dag sluttede Herren pagt med Abram. Han sagde: “Jeg giver dine efterkommere dette land fra Egyptens flod til den store flod, Eufratfloden.

Vekselsang Sl 27,1.2.7-8a.8b-9abc.13-14

R. Herren er mit lys og min frelse.

Herren er mit lys og min frelse,
hvem skal jeg da frygte?
Herren er værn for mit liv,
hvem skal jeg da være bange for?

Hør mig, Herre, når jeg råber,
vær mig nådig og svar mig!
Jeg husker, at du siger:
“I skal søge mit ansigt!”

Herre, jeg søger dit ansigt,
skjul ikke dit ansigt for mig;
vis ikke din tjener bort i vrede,
thi du er min hjælp.

Herre, jeg søger dit ansigt,
skjul ikke dit ansigt for mig;
vis ikke din tjener bort i vrede,
thi du er min hjælp.

Men jeg stoler på,
at jeg skal se Herrens godhed
i de levendes land.
Sæt dit håb til Herren,
vær stærk, fat mod,
sæt dit håb til Herren!

2. læsning Fil 3,17-4,1 eller 3,20-4,1

Brødre og søstre! Efterlign mig og se hen til dem, der lever efter det forbillede, I har i os. For der er mange – jeg har ofte nævnt dem for jer, og nu nævner jeg dem også med gråd – der lever som fjender af Kristi kors. De ender i fortabelse, bugen er deres gud, de sætter en ære i deres skam, de tænker kun på det jordiske. Men vort borgerskab er i himlene; derfra venter vi også Herren Jesus Kristus som frelser. Han skal forvandle vort fornedrede legeme og give det skikkelse som hans herliggjorte legeme med den kraft, hvormed han kan underlægge sig alt.
Derfor, mine kære brødre, som jeg længes efter, min glæde og min sejrskrans, stå således fast i Herren, mine kære!

---

eller

Brødre og søstre! Vort borgerskab er i himlene; derfra venter vi også Herren Jesus Kristus som frelser. Han skal forvandle vort fornedrede legeme og give det skikkelse som hans herliggjorte legeme med den kraft, hvormed han kan underlægge sig alt.
Derfor, mine kære brødre, som jeg længes efter, min glæde og min sejrskrans, stå således fast i Herren, mine kære!

---

Akklamation til Evangeliet Luk 9,35

Ære være dig, Herre Jesus!
Fra en lysende sky hørtes Faderens røst:
“Denne er min Søn, den elskede, hør ham!”

Evangelium Luk 9,28b-36

Det skete, at Jesus tog Peter og Johannes og Jakob med sig og gik op på bjerget for at bede. Mens han bad, ændrede hans ansigt udseende, og hans klæder blev blændende hvide. Og se, to mænd talte med ham; det var Moses og Elias, der kom til syne i herlighed og talte om den udgang, han skulle opfylde i Jerusalem. Peter og de, som var sammen med ham, var blevet overvældet af søvn; men da de vågnede op, så de hans herlighed og de to mænd, der stod sammen med ham. Da disse skulle til at forlade ham, sagde Peter til Jesus: “Mester, det er godt, at vi er her. Lad os bygge tre hytter, én til dig og én til Moses og én til Elias.” Men han vidste ikke, hvad det var, han sagde. Mens han sagde det, kom der en sky og overskygge­de dem, og de blev forfærdede, da de kom ind i skyen. Og der lød en røst fra skyen: “Det er min udvalgte søn. Hør ham!” Og da røsten lød, var kun Jesus at se. Disciplene tav stille med det; og de fortalte dengang ingen noget om det, de havde set.

1. søndag i fasten – C, 10.marts 2019

1. læsning 5 Mos 26,4-10

Moses talte til folket og sagde:

“Præsten skal tage kurven med førstegrøden fra din hånd og stille den foran Herren din Guds alter. Da skal du erklære for Herren din Guds ansigt: “En omflakkende aramæer var min fader; med få folk drog han ned til Egypten, hvor han boede som fremmed, og dér blev han til et stort, mægtigt og talrigt folk. Men egypterne mishandlede og plagede os og pålagde os hårdt trællearbejde. Da råbte vi til Herren, vore fædres Gud, og Herren hørte vores røst og så vores lidelse, møje og undertrykkelse. Da førte Herren os ud af Egypten med stærk hånd og løftet arm, med store og frygtindgydende gerninger, med tegn og undere; han førte os til dette sted og gav os dette land, et land, der flyder med mælk og honning. Her kommer jeg nu med førstegrøden af frugten af den jord, som du, Herre, har givet mig.”

Vekselsang Sl 91,1-2.10-11.12-13.14-15

R. I trængsel, Herre, vær hos mig.

Den, der sidder i den Højestes skjul,
har sin bolig i den Almægtiges skygge;
han kan sige om Herren:
“Min tilflugt og min borg,
min Gud, som jeg stoler på.”

Intet ondt skal ramme dig,
ingen plage skal nå dit telt,
for han vil give sine engle befaling
om at beskytte dig på alle dine veje.

De skal bære dig på hænder,
så du ikke støder din fod på nogen sten.
Du kan træde på løve og slange,
trampe på ungløve og øgle.

Når han holder sig til mig, vil jeg redde ham.
Jeg beskytter ham, for han kender mit navn.
Når han råber til mig, vil jeg svare ham.
Jeg er med ham i trængslen,
jeg befrier ham og giver ham ære.

2. læsning Rom 10,8-13

Brødre og søstre! Hvad siger Skriften? “Ordet er dig nær, i din mund og i dit hjerte,” og det ord er troens ord, som vi prædiker. For hvis du med din mund bekender, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du frelses. For med hjertet tror man til retfærdighed, med munden bekender man til frelse, for Skriften siger: “Ingen, som tror på ham, skal blive til skamme.” Der er ingen forskel på jøder og grækere; alle har den samme Herre, rig nok for alle, som påkalder ham, for “enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses”.

Akklamation til Evangeliet Matt 4,4b

Mennesket skal ikke leve af brød alene,
men af hvert ord, der udgår af Guds mund.

Evangelium Luk 4,1-13

Jesus vendte tilbage fra Jordan fyldt af Helligånden, og ført af Ånden var han ude i ørkenen i fyrre dage og blev fristet af Djævelen. Han spiste ikke noget i de dage, og da de var gået, led han sult. Da sagde Djævelen til ham: “Hvis du er Guds søn, så sig til stenen her, at den skal blive til brød.” Men Jesus svarede ham: “Der står skrevet:’Mennesket skal ikke leve af brød alene.’ ” Så førte Djævelen ham højt op og viste ham i ét nu alle jordens riger og sagde til ham: “Dig vil jeg give al denne magt og herlighed, for den er overgivet til mig, og jeg giver den, til hvem jeg vil. Hvis du altså tilbeder mig, skal alt dette være dit.” Men Jesus svarede ham: “Der står skrevet: ‘Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.’ ” Derpå førte Djævelen ham til Jerusalem, stillede ham på templets tinde og sagde til ham: “Hvis du er Guds søn, så styrt dig ned herfra. For der står skrevet:

Han vil give sine engle befaling om at beskytte dig,
og:
De skal bære dig på hænder,
så du ikke støder din fod på nogen sten.”

Men Jesus svarede ham: “Der er sagt: ‘Du må ikke udæske Herren din Gud.’ ” Da Djævelen ikke havde mere at friste med, forlod han ham for en tid.